Raceforening - hvad laver F.C.I.?

Den, der ønsker at købe en hund, gør det som regel hos en opdrætter, i hvert fald hvis det skal være en renracehund. For opdrætterne af disse racer er der nemlig strenge krav og regler. For at sikre, at disse overholdes, findes der en lang række opdrætterforeninger og overordnede organisationer. Øverst troner verdensorganisationen Fédération Cynologique Internationale (F.C.I.), som samler alle foreninger under ét tag. Men hundehundedrætternes verden er selv for de fleste hundeglade mennesker et mysterie, der er svært at gennemskue og ikke er fri for kritik.

Hundekauslag til glade og tilfredse firbenere er tilgængelige!

Hvad er F.C.I.?

Fédération Cynologique Internationale – verdensorganisationen for hunde med sæde i Belgien, forkortet F.C.I., er "verdensorganisationen for cynologi" og er opdelt i tre store sektioner:

• Europa
• Amerika
• Asien-Afrika-Oceanien

Ifølge egne oplysninger omfatter F.C.I. i øjeblikket 98 medlemmer. Det drejer sig som regel om foreninger, der er medlemmer på vegne af deres land og dermed har fået den nationale ansvar. I Tyskland er det VDH (Verband für das Deutsche Hundewesen).

Cynologi:

Læren om opdræt, racer, adfærd, træning, sygdomme og pleje af hunde

F.C.I. anerkender hele 350 hunderacer og betragter dem nærmest som "ejendom" for oprindelseslandene. Sammen med den respektive nationale overordnede forening udvikler F.C.I. de såkaldte racerstandarder. Herefter er det F.C.I.'s opgave at oversætte og offentliggøre de fastlagte standarder.

Disse racerstandarder er kernen i F.C.I.'s arbejde. De tjener ikke kun som grundlag for vurdering af hunde ved konkurrencer, men er især en vigtig vejledning for opdrættere, som de kan orientere deres opdræt efter.

Hundedyrkning

Man kunne nu tro, at opdræt af hunde ikke kunne være så kompliceret, at det krævede, at man gjorde det til en videnskab. Og faktisk bliver F.C.I. også betragtet kritisk, men det kommer senere.

Der er dog også gode grunde til strenge regler og rammer for hundedyrkning. For det er naturligvis ikke så enkelt, som det ser ud ved første øjekast. Det gælder i hvert fald for racerhunde. For at være en racehund skal hunde leve op til racerstandarderne. Først derefter bliver de godkendt til opdræt.

Men hvorfor er hunderacer og deres "renhed" overhovedet så vigtige? Det har på en eller anden måde også en bitter eftersmag.
Siden den første ulv blev tæmmet, er der gået mange århundreder, og i de forskellige regioner på jorden er de mest forskellige hunderacer opstået. Nogle gange på naturlig vis, men oftest påvirket af mennesker og med et klart mål og anvendelsesområde for hunden. Her er jagt den hyppigste grund, hvilket også er grunden til, at de fleste hunderacer oprindeligt er jagdende hunde.

Der er altså en interesse i, at der findes forskellige hunderacer med forskellige evner. Og selvom man har en anelse af en skurkefantasies allmagt i denne praksis, så glæder vi os stadig i dag over mangfoldigheden af menneskeskabte hunderacer.
For at bevare disse racer og holde dem inden for visse rammer, er der brug for regler. Men disse blev diskuteret af opdrætterforeninger over hele verden, indtil F.C.I. blev grundlagt i 1911, og fastlagde disse regler med racerstandarderne.

Lækre kauslag til din trofaste følgesvend er nu tilgængelige!

Racerstandarder beskriver hunderacen under ideelle forhold. Heri defineres og fastlægges alle træk, såsom mentale og fysiske egenskaber. Derudover udelukkes visse træk. Hunde med sådanne træk bliver så at sige sorteret fra ved opdrætsprøven og bliver ikke godkendt til opdræt. Kun hunde, der lever op til normen, bliver optaget på de respektive foreningers opdrætslister og betragtes som renracehunde. Hunden vil være ligeglad, men opdrætteren kan ikke sælge en hund uden for listen og dens afkom som en renracehund.

Reglerne virker nogle gange meget strenge og tvivlsomme. Således kan selv "forkerte" farvepletter i pelsen i nogle tilfælde betyde, at hunden ikke anses for at være en renracehund.

Disse hunde er derefter kendt som blandingshunde og er bestemt ikke upopulære.

Hierarkiet af hundeforeninger

F.C.I.

Den overordnede internationale cynologiske forening udvikler sammen med de nationale foreninger racerstandarderne og organiserer håndhævelsen af dem. Derudover har F.C.I. til sig at forbedre og fremme cynologi, opdræt og hundes sundhed på verdensplan.

De 98 medlemslande repræsenteres hver især af en national overordnet forening, som i Tyskland er VDH. Blandt opgaverne for disse overordnede foreninger er især forbedret kommunikation mellem opdrætterforeningerne, men også udarbejdelse af stamtavler, opdrætsbøger, opdrætsretningslinjer og organisering af hundekonkurrencer eller arbejdsløb. Derudover uddanner de opdrætterassistenter og dommere (til hundekonkurrencer). De skal desuden støtte den cynologiske forskning og tilbyde efteruddannelse på dette område.

Hundekauslag til glade og tilfredse firbenere er tilgængelige!

Den overordnede internationale cynologiske forening udvikler sammen med de nationale foreninger racerstandarderne og organiserer håndhævelsen af dem. Derudover har F.C.I. til sig at forbedre og fremme cynologi, opdræt og hundes sundhed på verdensplan.

Opdrætterforeningerne

Under de nationale overordnede foreninger findes der forskellige opdrætterforeninger, som passer én eller flere hunderacer. De er som regel tilknyttet de overordnede foreninger og udgør dermed en forlængelse af dem for at implementere alle regler. Derudover uddanner de opdrættere og overvåger dem også ved hjælp af opdrætterassistenter.

De er også ansvarlige for hele bureaukratiet og registrerer nye kuld af hvalpe og formidler endda hundekøbere og opdrættere.

Opdrætterne

For at være en succesfuld opdrætter bør man være medlem af en opdrætterforening. Det kan sammenlignes lidt med håndværkskammererne, for kun den, der er blevet godkendt af en opdrætterforening, lover seriøsitet og sikkerhed for hundekøberen. Samtidig har de et stort ansvar, for det er i sidste ende dem, der træffer de afgørende beslutninger og er ansvarlige for hundenes velfærd.

Hvorfor opdrætterforeningerne også er under kritik

I dag er det centrale emne hos stort set alle hundeforeninger og opdrættere hundenes sundhed. For den såkaldte kvalitetsopdræt har i årtier været et kæmpe kritikpunkt for hundedyrkningen – og det er det delvist stadig.

Mennesker har nogle gange virkelig mærkelige forestillinger eller skønhedsidealer og har ladet dem falde ned over så manke hunderacer på en pervers måde. Det kan ikke beskrives anderledes end med en utrolig umenneskelighed, som har fået mange opdrættere til at ty til yderst tvivlsomme metoder. Den mest kendte og også stadig udbredte praksis er indavl.

Følgerne kan også i dag ses på åbenlyst syge hunde, som lider under fejlstillinger eller arvelige sygdomme.

F.C.I. som verdens-overorganisation må her helt sikkert få kritik, for den var medansvarlig for de ekstreme racerstandarder.

Men den tid er i det mindste forbi på den officielle arena, og alle foreninger stræber efter en sund og etisk ukompromitteret hundedyrkning.

F.C.I.-konkurrencer

Hvad ville hundedyrkningen være uden tilsvarende konkurrencer og mesterskaber, hvor de stolte hundedyrættere og hundeejere kan præsentere deres elskede firbenere. Sandsynligvis ville det kun være halvdelen så sjovt, og derfor arrangerer F.C.I. sammen med sine partnerforbundne nationale overordnede foreninger en stor mængde konkurrencer for hunde og deres ejere, som selvfølgelig kun renracehunde må deltage i.

Disse inkluderer:

• Skønhedsudstillinger (CACIB)
• Arbejds- og jagtprøver (CACIT)
• International Agility (CACIAG)
• Obedience (CACIOB)
• Dog Dancing (CADID)
• International Racing & Coursing (CACIL)
• International prøve for jagthunde (CACITR)

Konklusion

Hundeglade mennesker, der selv ikke har en racehund, men en blandingshund, vil måske indimellem undres over denne ganske mærkelige verden af racerhunde. Især hundenes skønhedskonkurrencer er delvist absurde begivenheder, der virker som om, de er faldet ud af tiden. Men alt i alt er foreningerne en god ting, for de forfølger ikke kun deres egne interesser og overvåger racerstandarderne, men udgør også en magtfuld lobby, som i det mindste indirekte er god og vigtig for alle hundeejere.

Den, der ønsker at købe en hund, gør det som regel hos en opdrætter, i hvert fald hvis det skal være en renracehund. For opdrætterne af disse racer er der nemlig strenge krav og regler. For at sikre, at disse overholdes, findes der en lang række opdrætterforeninger og overordnede organisationer. Øverst troner verdensorganisationen Fédération Cynologique Internationale (F.C.I.), som samler alle foreninger under ét tag. Men hundehundedrætternes verden er selv for de fleste hundeglade mennesker et mysterie, der er svært at gennemskue og ikke er fri for kritik.

Gør din hund glad med vores lækre kauslag!