Ormekur til hunde
Næsten alle hunde bliver mindst én gang i løbet af deres liv inficeret med orm. Selvom dette emne måske i første omgang virker ubehageligt eller pinligt, kan du være sikker på, at alle hundeejere kan have en holdning til det. Mod orm hjælper kun en ormekur. Hos os finder du alt om orm, behandling og hvad du kan gøre for at forebygge infektion.
Lækre tyggeslag til din trofaste følgesvend er nu tilgængelige!
Hvilke orm er der tale om, og hvordan kan min hund blive inficeret?
Det videnskabelige navn for en ormefektion er helminthiasis. Orme er parasitter, hvilket betyder, at de har brug for en vært – i dette tilfælde din firbenede ven – for at kunne overleve. Som regel lever de af næringsstoffer eller blod i hundens krop. Og det er netop dette, der på lang sigt udgør den største fare ved en ormefektion! Især hos unge, gamle og andre syge dyr kan det føre til livstruende næringsmangel!
Hvordan trænger ormene ind i kroppen?
I modsætning til hvad du måske forestiller dig, trænger ormene som regel ikke ind i din pelsnæse i fuldvoksen tilstand, men som helt små æg. Fra æggene klækkes ormene, som finder sig til rette i hundens krop og vokser sig store. Afhængigt af arten slår de sig ned i forskellige organer og kan give forskellige symptomer.
Disse er de mest almindelige ormearter
- Bændelorm
- Båndorme
- Spoleorme
- Hjerteorm
Hvordan kan jeg se, om min hund er inficeret med orm?
Symptomerne på en ormefektion kan variere meget. Det er netop det, der nogle gange gør det så svært at opdage en ormefektion. Ved en ormefektion kan det være, at din hund er for tynd, men det er ikke altid vægten, der er en indikator, selvom det er en mulighed. Risikoen varierer også meget afhængigt af hundens alder. Som udgangspunkt kan man dog sige, at hvalpe er særligt udsatte. Jo længere en infektion forbliver uopdaget, desto mere risikabel og ubehagelig er den for din firbenede ven. Her har vi opført nogle eksempler på symptomer for de fire ormearter, der er nævnt ovenfor, som kan hjælpe dig med at se, om din hund har orm. Dog er disse nogle gange meget uspecifikke og kan også tyde på andre problemer. Det er derfor altid en god idé at konsultere dyrlægen!
Bændelorm
Vægttab, pjækket pels, forsinket udvikling, blodig/slimmet afføring
Båndorme
Ofte uden symptomer eller svære at opdage, mat pels, vægttab, fordøjelsesproblemer, kløe ved endetarmen (hunden "slæder"), tarmstop
Spoleorme
Især hos hvalpe: hoste, løbende næse, opkast, slimmet afføring, vægttab, pjækket pels // Ved kraftig infektion i anden og tredje uge er der akut livsfare!
Gør din hunds dag med vores lækkerier!
Ældre dyr: Symptomerne viser sig snarere ved en førstegangsinfektion eller ved stress, ellers er de sværere at opdage.
Hjerteorm
Sløvhed, tør hoste, åndenød, kredsløbsproblemer, besvimelse
En entydig diagnose kan som regel kun stilles af dyrlægen, da orm i alle tilfælde kan påvises som æg i afføringen. En blodprøve eller en ultralydsscanning kan også give sikkerhed for en infektion. Det kan dog faktisk også forekomme, at orm er synlige i afføringen eller opkastet for det menneskelige øje. Hvis det sker, er det naturligvis vigtigt at søge lægehjælp med det samme!
Hvad er en ormekur, og hvordan foregår den?
Til behandling af en ormefektion får hunden piller. En særligt udviklet kemisk cocktail sørger for, at parasitterne ikke får overhånd. Man bør dog give op på tanken om at gøre sit kæledyr helt ormefrit. For det første kan pillerne det ikke, og for det andet er det helt normalt (og ufarligt!) at have et vist antal organismer i kroppen.
Efter aftale med den ansvarlige dyrlæge gives ormpiller, f.eks. som tyggepiller, afhængigt af hundens vægt. Det bør egentlig ikke være et problem, da disse piller i dag er fremstillet, så din firbenede ven tager medicinen uden at brokke sig. Endnu en fordel er prisen. Prisen pr. stk. ligger på mellem tre og 15 euro. Omkostningerne holdes altså nede. For at sikre, at din pelsnæse forbliver sund og fri for slemme parasitter, anbefales det at give en ormekur hver tredje måned efter aftale med lægen, selv hvis der ikke opstår symptomer.
Vi vil dog ikke skjule, at denne regelmæssige medicinindtagelse også kan have ulemper. Ligesom med antibiotika kan ormpiller også føre til resistens. Det betyder, at de måske ikke længere virker korrekt i alvorlige tilfælde. Som alternativ kan man især hos allerede syge eller svækkede dyr give regelmæssige afføringsprøver. Du kan aflevere dem på et laboratorium eller hos dyrlægen. Hvis der er tale om en ormefektion, er behandling med medicin dog nødvendig!
Hvad kan jeg gøre for at forebygge ny infektion?
Det er meget vigtigt at vide, at ormpiller IKKE kan bruges forebyggende. Efter ormekur kan din pelsnæse teoretisk set blive inficeret med de uønskede parasitter igen allerede næste dag. Derfor giver det mening at satse på regelmæssig ormekur og holde øje med mulige symptomer på infektion. Synlige små orm i hundens afføring er et entydigt tegn, som du også kan opdage uden en laboratorieprøve. Så husk derfor at kigge lidt nærmere på hundens afføring, når du går tur, før den bliver smidt ud i en hundepose.
Konklusion
Vores elskede firbenede ven er desværre disponeret for at få orm på grund af sin adfærd. Den nysgerrige snude, der vandrer hen over skovbunden, og det at snuse og slikke ved alle mulige ting er hovedårsagen til en ormefektion og kan naturligvis ikke holdes væk fra hunden. Men ved at kombinere ormekure med kontrol af afføringen eller ved at holde øje med mulige symptomer kan man dog holde faren ret godt nede.
Førsteklasses tyggeslag til glade snusenæser er her tilgængelige!
