Alpenländische Dachsbracke

Alpenländische Dachsbracke

Alpenlandsdachsbracken er er en hund, der er mest kendt i jagtmiljøer og næsten udelukkende bruges som jagthund. Det er en ren brugs- og arbejdshund, der uden en professionel opgave som spor- eller braktejagt hverken bliver mentalt eller fysisk udnyttet. Ligesom den bayerske bjergsporehund er denne hunderace ret sjælden, da den som regel kun sælges til jægere.

Indhold: Alpenlandsdachsbracken

Alpenlandsdachsbracken - Profil

  • Karakter: Frygtløs, opmærksom, selvstændig
  • Størrelse: Lille
  • Højde: 37 cm
  • Vægt: 16-18 kg
  • Levetid: 12-14 år
  • Pels: Kort pels
  • Farve: Hirschrød, sort, brun
  • FCI-gruppe: Jagthunde - sporehunde og beslægtede racer

 

Alpenlandsdachsbracken - Særlige egenskaber

Alpenlandsdachsbracken, som kan virke ret lille, når kun ca. 37 cm i skuldre, og dens lidt længere kropsbygning minder om en dackel. Dens kropsbygning er dog betydeligt mere muskuløs, og dens udholdenhed og styrke er bemærkelsesværdig. Dens tætte pels er mest Hirschrød med sorte spætter samt en brun kant ved hovedet, og består af dækhår og underuld, men er ret kort. Nogle gange ses den med en hvid plet på brystet.

Alpenlandsdachsbracken er en klog, selvstændig og viljestærk hunderace, der er avlet som sporehund til jagt, hvor den spiller en vigtig rolle. Den er ansvarlig for at finde skudt vildt og, hvis det er utilgængeligt for jægeren, bringe det tilbage til jægeren. Det såkaldte apportering. For at kunne kræve disse egenskaber af hunden, skal den relevante træning begynde allerede i hvalpealderen. Så kan Alpenlandsdachsbracken også blive en venlig familiehund og egner sig også godt som vagthund til egen gård.

Alpenlandsdachsbracken - Fodring

Som altid skal hundens fodring tilpasses dens livssituation og energibehov. I tilfældet med en aktiv jagthund bør det naturligvis være et energirigt hundefoder. Et højt kødindhold ved to måltider om dagen er godt. Tørfoder eller BARF er populære her. Vådmad bør dog ikke fodres som eneste foder, da det kan føre til tandsten.

Lækre tyggeprodukter til din trofaste følgesvend er nu tilgængelige!

Alpenlandsdachsbracken - Sundhed og pleje

Ligesom fodringen er plejen af Alpenlandsdachsbracken ret enkel. Den robuste pels kræver blot en gang imellem lidt opmærksomhed med en børste. Ører, tandrensning samt klipning af kløerne er regelmæssigt på programmet, da kløerne ikke bliver slidt nok i skoven under jagt. Hvis du er usikker på, hvordan det præcis foregår, så lad dig hellere rådgive af en dyrlæge eller hundetræner.

Alpenlandsdachsbracken - Oprindelse & historie

Alpenlandsdachsbracken har sit ophav i Østrigs alpeområde og stammer fra kelterbracken eller også de hunde, der blev kaldt "Segusier". Disse var lidt højere i benene, men gennem århundreder udviklede de sig til dværgbracken. Fra det 19. århundrede spredte Alpenlandsdachsbracken sig i Bayerns, Schweiz og Østrigs alpeområde. I 1932 blev racen officielt anerkendt af den østrigske Dachverband for hundeklubber. Også på grund af forvirringen under Anden Verdenskrig blev den først optaget af FCI i 1975. Alpenlandsdachsbracken anses dog først siden 1991 for at være en sporehund.

Alpenlandsdachsbracken - Det rette tilbehør

Det vigtigste for at holde en Alpenlandsdachsbracken er den tilgængelige plads, da denne hunderace ikke bliver glad i en lille bylejlighed. Ideelt ville være en have med hundegitter. En rummelig hundehytte er også helt mulig for denne hunderace.

Derudover har den de grundlæggende ting, som hunde har brug for, såsom forskellige snore, halsbånd eller sele. Hos jægere er det desuden en beskyttelsesvest til hunde en fordel, da hjortetakken fra en vildsvin eller gevirerne fra en hjort kan forårsage dødelige skader på jagthunde. En GPS-tracker er også aldrig en dårlig idé til jagthunde.

Til træning kan man desuden bruge apporteringslegetøj eller sporpulver. Sporebånd eller sporehalsbånd er specielle halsbånd og snore, der er beregnet til sporejagt.

Konklusion

Da det næsten er umuligt at erhverve en Alpenlandsdachsbracken på en lovlig og seriøs måde uden at være jæger, behøver det faktisk ikke nævnes, at disse hunde ikke egner sig som selskabshunde. Det er arbejdshunde, der ikke bliver glade uden den rette opgave. Hvis man dog er jæger eller ønsker at blive det, bør man sætte sig nærmere ind i Alpenlandsdachsbracken.

Lækre tyggeprodukter til din trofaste følgesvend er nu tilgængelige!

Tilbage til blog